Januar ’17 vs. ’18

Selvom der ikke lå sne i starten af januar sidste år, kælkede vi alligevel. Gad godt at der kom en god dynge sne snart, så vi kunne komme ud at kælke rigtigt. Og kommer det ikke, så skal vi da forbi den falske kælkebakke. Vi kan jo også nu tælle ned til skiferie, og DÈT glæder vi os alle til. Der skal vi nok få rigeligt med sne ❄️

og så blev der spist dadelkugler. Dem er er der spist en del af i løbet af året der gik. Og det kommer der også til at blive spist i dette år. En god, nem, sund og lækker snack!

For et år siden var Nellie falsk drægtig, men denne gang er hun ikke lige så “hårdt” ramt. Kun lidt hævede mælkekirtler med lidt mælk i. Men hun går ikke rundt og prøver at grave rede og virker heller ikke mut. Hvis vi ender med at flytte og vores kommende hjem egner sig til hundehvalpe, så er det helt sikkert planen. Hun er i sin bedste alder nu ifht. hvalpe, og vi er sikre på, at hun vil være en rigtig god hundemor. Så måske næste år, kan vi berette om en masse små australian shepherds? 😍

De sidste par år i starten af januar har Nicolai været med sit arbejde i Las Vegas, hvilket for mig jo er lidt en udfordring, sådan at være alene om hverdagstjuhejset i en lille uge. Men jeg kan jo sagtens! I år er det (heldigvis) ikke tilfældet, og jeg klager ikke, selvom jeg på en eller anden måde også godt kan lide at være helt alene med dem. For det giver lige et eller anden på den der morselvtillidskonto. Nicolai har altid været lige så meget på børnene, hvis ikke mere, som jeg. Så jeg har godt af at lige få bekræftet at jeg sagtens kan klare det hele selv.

I dag har han rendt rundt i H&M med Aya og tre af hendes veninder og deres mødre, for at finde noget tøj pigrne skal bruge til en optræden på SFO’en. Det er vel en “typisk” morting, men altså… ikke herhjemme. Okay, jeg gad godt, men kunne ikke, men Nicolai gør det uden at tænke noget som helst. Tror ikke det er helt “typisk”.

Det var også sidste år at vi for real begyndte at lytte til podcasts, og skruede ned for fjernsynkiggeriet. Der er kommet flere podcasts blandt favoritterne. Som Tændt, Det Perfekte Offer og Voksen ABC.

Vi havde en periode, hvor Aya og Alvin blev puttet sammen. Men jeg kan faktisk ikke huske hvornår og hvorfor, men de bliver ikke puttet sammen længere, og har ikke gjort det længe. De kommer i seng samtidig i hverdagen og falder fint i søvn. Hver dag kommer de dog ind til os og sover. Nogle gange lige når vi har lagt os i seng og andre gange i løbet af natten. Det kan desværre tælles på én hånd de gange de har sovet igennem i egen seng i 2017. Vi har som sådan vænnet os til det, og lader dem bare komme ind og sove, men de dage, hvor de ikke ligger der, der sover vi bare SÅ fantastisk skønt. Så vi nyder de gange vi kan det. Og det er så hvis de bliver passet. Eller hvis vi sover nede ved mine forældre, for der sover de faktisk i mormor og morfars seng.

Det er nu også et år siden at Aya fik lagt nyt dræn i det ene øre, og samtidig også fik fjernet polypper. Det var jeg bevidst ikke med til. Efter “operationen” har hun ikke snorket, og fortsat ikke haft problemer med ørerne, så det er egentlig ikke noget som fylder på nogen måde, og det er jo bare skønt. Så det er godt lige at se til tilbage, og føle taknemmelighed over at det ikke er noget der har plaget vores seneste år.

og så sluttede vi januar af med at passe Bianca, som jo var en “lille” hundehvalp. Det krævede da lidt, hehe. Vi skal igen i år passe hende her sidst på måneden, og det glæder vi os som altid til. Hun er simpelthen en skøn (og meget stor!) hund. Vi regner med at tage nogle dage i mine forældres hus, da det giver en eller anden feriefølelse for os at bo nogle dage der.

Januar er jo godt igang, og jeg synes den har været god indtil videre. Lidt blandet vejr hører der jo til, men der er sket en del godt allerede, så 2018 tegner sig godt 😉

-Sebrina