Tilbageblik på weekenden

Jeg var heldig at kunne køre fra Esbjerg tidligt i fredags, så jeg kunne hente børnene tidligt, og vi sammen kunne gå op i byen og småhandle lidt, få os en kage fra Madam Eclair – vores yndlingsbager i byen, som desværre snart går på pension. Så vi støtter så længe vi kan.

Byen er blevet pyntet flot op allerede, og det elsker en julegris som jeg. Og mine børn iøvrigt også. Vores gamle smukke by i julepynt er spot on. Jeg købte en meget smuk efterårsbuket med hjem fra Binderiet, som også er blevet en favoritbutik. Så er vi ved at være ægte Køgegenserere, når vi sådan har fundet vores yndlingsbutikker, ikke sandt? De serverede endda alkoholfri æblegløgg og hjemmebagt juleknas – og det scorede de mange point hos Alvin ved (ja og mig også), som ellers var lidt “ej, ikke blomsterbutikken moar”, da jeg satte kursen den vej. Buketten var ikke til mig selv, men til de venner vi var inviteret hjem til om aftenen. Inden da nåede Alvin sin svømning, så alt klappede i fredags, som ellers jeg allerede var forpustet af inden den overhovedet var begyndt. Vi var i godt selskab, blev forkælet med god mad og drikkelse (jeg fik min debut med ginish, som godt kunne noget btw) og vendte trætte hjemad kl. 23.

Så stod vi trætte op lørdag, og Nicolai afleverede børnene hos deres farfar og co, hvor de skulle fejre deres onkel Olivers 12 års fødselsdag, og imens kørte Nicolai, jeg og en kollega mod Viborg for at fejre min kollegas 60års fødselsdag.

Hun havde inviteret hele flokken til en gåtur i Dollerup Bakker, som brillierede med storslået landskab, natur, heste og spændende historier fra min kollegas mand, som kender området meget godt. Virkelig smuk natur, som hverken jeg eller Nicolai kendte til! Derefter blev der serveret jägerthe inden middagen var klar. Trods Nicolai og jeg var med til at trække gennemsnitsalderen ned, var der løssluppen stemning, højt humør og dansen, som var publikummet jævnaldrende med os.

Faktisk måtte jeg allerede kaste håndklædet i ringen ved midnatstid, da jeg var helt færdig.

Så retur til hotellet og på hovedet i seng. Nicolai var frisk og stod op og løb en tur og trænede i træningscentret imens jeg sov videre. Jeg havde det som om jeg havde tømmermænd, selvom det var Nicolai der havde drukket espresso martinis, dark ‘n’ stormy, vin und so weiter. Og jeg havde den følelse hele søndagen igennem. Vi var hjemme og hente børnene igen lige efter frokost, og fik babybesøg af venner, som ellers var planlagt at vi skulle tage op og besøge i Birkerød. Men det viste sig at de var til barnedåb på sydsjælland, og alligevel kørte forbi Køge på hjemturen, og på den måde slap vi for endnu et par timer i bilen, og kunne diske op med en hurtig spaghetti bolo i stedet. Og jeg sad med den lille fyr på blot tre uger, og behøvede ikke at ærgre mig over at være skruk, men i stedet glæde mig over at det inden for en overskuelig fremtid, snart er os selv der har sådan et lille væsen hos os. Vi glæder os!

og ja.. så var den weekend pist borte, men heldigvis begynder en ny om lidt, hvor det er planen at gulvet i vores udestue skal lægges, og vi for alvor kan få den indrettet! Yay!

-Sebrina