Her er ingen rød tråd – kan I lide det?

Jeg fik pludselig en trang til et hurtigt indlæg, efter at have læst dette indlæg og kommentarerne dertil i dag.
Det slog mig at bloggen ikke som sådan har en rød tråd. Ikke at sådan én behøver det, men ofte er en blog præget af specielle billeder, stemning, sprog osv. Vores, ja, den har ikke en særlig rød tråd. Og dog. For bloggen tager udgangspunkt i dét vores (normale) liv handler om. Livet som familie. Her er gode dage og her er dårlige dage. Gode dage med masser af glade stunder med glade børn, stunder med irriterende børn, stunder med hårdt arbejde, stunder med huslige pligter, stunder med store overvejelser omkring investeringer til hjemmet, stunder hvor tankerne går på hvad vi skal lave i vores ferie, stunder hvor vi er glade for at få tilbudt penge for bloggen, stunder hvor jeg særligt har lyst til at gå amok med shopping, stunder hvor jeg får en underlig tanke om, at jeg ser pisse godt ud i dag, stunder hvor kaffe er redningen osv.
Hvis nogen synes at vi fremstiller et glansbillede af livet med børn – eller det omvendte, kun hvor hårdt det er at have børn, please, vil I så ikke smide en kommentar om det, og gerne uddybe lidt. For det er faktisk ikke vores hensigt. Eller jo. Vi vil gerne vise begge dele. For til tider kan livet med børn herhjemme føles som det vildeste (og lur mig om jeg ikke er der i næste uge, når vi er gået på ferie), og andre dage er det det hårdeste ever at have to børn. Som i f.eks. nu hvor jeg har arbejdet meget mere end jeg burde, hvor Nicolai har været sløj, de mange varmegrader, og børn der prøver grænser af og konstant kræver noget. Måske I kan fornemme det?! Men vil egentlig gerne have lidt input fra jer læsere, hvis I har lyst!?
– Kysmund til jer alle 😉
Hej I to (4). Jeg synes ikke I viser noget glansbillede, overhovedet. Jeg elsker jeres blog fordi den er så lidt redigeret (sådan virker det i hvert fald) og så ægte, og det er noget jeg kan lide. I fremstår som en familie, der er ret så ligeglade med hvad andre folk tænker og det elsker jeg især. Kigger altid ind og får et smil på læben, næsten uanset hvad jeres indlæg er om. Keep up the good work xx