Hvordan er det så gået med skoleskift og børnehaveskift?

Det er ved at være rette tid til en update omkring dét at flytte børnene. Også selvom I nok kan fornemme, at det er gået over al forventning. For det har det. Og hvad årsagen har været til vores held, ja, det er faktisk et godt spørgsmål. Men jeg vil godt komme ind på tankerne, bekymringer, forberedelsen og processen i det. For det har været et stort projekt, som har varet i godt og vel otte måneder, og at have sat punktum – det er så befriende.

Da tankerne kom til Køge i forbindelse med huskiggeri, gik jeg igang med en grundig research af skolen, der tilhørte det område vi var interesset i. Og der var intet negativt. En lille byskole som havde ry for at gå meget op i faglighed.

Så vi forsatte jo kiggeriet i Køge samtidig med Solrød. Og som I ved, så blev det jo så Køge. Læs om vejen hertil her, her og her. Børnene var overhovedet ikke med i den proces. De var med ude at kigge på huse i Køge, men var slet ikke klar over “konsekvenserne”, hvis vi endte med at købe et hus i Køge. Vi var enige om at vi traf beslutningen, og når alt ligesom var igennem, så fik Aya besked om skoleskifte. Og da vi kunne meddele at vi havde købt det store hus, som de også mente at vi skulle købe (det var ikke alle huse de ville bo i iøvrigt), fortalte vi også, at Aya var så heldig at hun skulle gå på en skole som er Danmarksmestre i skoleudvikling.

Bekymringerne
og som alle andre var det i starten bekymringerne, der fyldte en del. Hvad nu hvis det bare slet ikke gik godt med børnehaveskift og skoleskift? Hvad nu hvis de ville græde hver morgen og bede om at komme tilbage til det gamle. Hvordan pokker skulle vi tackle det? Og var vi bare mega egoistiske? Men sådanne bekymringer og tanker blev vi meget hurtigt enige om, at vi ikke kunne bruge til noget som helst. Slet ikke et halvt år i forvejen. Vi måtte fokusere på alt det positive og at vi har truffet et valg, og at valget på at flytte jo også netop var taget af hensyn til vores børn. At de ville vokse op i en relativ stor by med let adgang til alverdens fritidsinteresser og en masse liv. Samtidig i et stort hus med have, og med en beliggenhed tæt på byliv. Og måske vores glæde kunne smitte lidt af? Så jeg læste en del omkring skoleskift og gode råd i forhold til skoleskift, jeg læste om gode (og dårlige) erfaringer, og så fik jeg rigtig mange fantastiske råd fra følgere på instagram, og det var faktisk meget hjælpsomt. Det hjalp også at vi i forvejen havde tanker om, at Aya skulle skifte skole, også hvis vi blev i Solrød, og det nok i bund og grund var nemmere at “forklare” et skoleskift baseret på at vi flyttede til en anden by, frem for et skoleskifte til en anden skole i samme by pga. nogle forskellige negative forhold, som næsten fyldte hver dag i Ayas nuværende skole/SFOtid, og som egentlig drænede både Nicolai og jeg.

Forberedelser
Det første vi gjorde da handlen var gået igennem, var at tage til Køge. Og det har vi jo så gjort løbende indtil overtagelsen. Vi tog i Lovparken, hvor børnene legede og hyggede sig. Og så gik vi forbi Ayas skole, som jo ligger lige ved, og som bruger Lovparken rigtig meget. Dét var helt klart et plus, det med Lovparken. Det jeg så ikke lige havde styr på, var at skolens legeplads lå ved de bygninger, hvor 0.-2. klasserne hører til (og som vi ikke vidste hvor var, hvilket blot var 50 meter væk fra hovedbygningen). Så da vi stod i skolegården og Aya ikke kunne se en legeplads, ændrede hendes syn på den ellers så fantastiske skole sig til at være; “det er kedeligt!, dér vil jeg ikke gå” og “hvorfor kan jeg ikke blive på den skole jeg går på nu?”. Av. Nu gik det lige så godt, men jeg var også sikker på, at jeg altså havde læst om den nye legeplads… men det var så måske ved SFO’en?

Jeg er ikke som sådan en type der er ude i god tid, men det har jeg været ifht. skoleskift og børnehaveskift. Det er ellers Nicolai der står for meget af det praktiske, da han altid har haft bedre mulighed for det i sin arbejdstid end jeg har haft førhen. Men jeg tror ikke, at det var dét faktum at jeg nu også har tid i min arbejdstid til at kontakte diverse instanser, at jeg ligesom tog over på den del. Men det var min måde at håndtere min usikkerhed omkring skiftet – at jeg bare kunne få styr på så meget som muligt. Så kan jeg godt være ret handlekraftig. Passitivitet virker i hvert fald ikke. Så jeg fik arrangeret et møde med noget af skoleledelsen og den nye klasselærer, som blev i slutningen af maj, hvor vi havde Aya med. Dét møde gik bare så godt, og vi aftalte en dato, hvor Aya kunne komme og være med et par timer eller en hel dag, alt efter hvad Aya havde lyst til. Og hun ville gerne være med en hel dag!
Vi fik fornemmelsen af, at der var klare linjer, styr på tingene og forventninger til os. Så mavefornemmelsen var bare så god efterfølgende. Den mavefornemmelse har vi desværre ikke haft ellers i Ayas skoletid. Og til mødet blev vi bekendte med den anden skolegård, som vi skyndte os over i. Og dér var legepladsen jo! Og Aya var så glad og spændt, og har jo så været det siden. Vi fik også at vide at de i den klasse skrev med skråskrift, og derfor ville det være en god idé at bruge lidt tid på at øve det med hende. Lige før sommerferien tog Nicolai så med Aya med i den kommende nye skole. Og Aya var åben og med i timerne. Nicolai var meget positiv, ligeså Aya. Klasselæreren havde sørget for, at der ligesom var en pige der skulle tage Aya under armen, og vise hende rundt mm. De var meget velforberedte på, at Aya kom. De var også i Lovparken, så det var en rigtig spændende dag. Efterfølgende gik Aya med de andre elever over til den kommende nye SFO, hvor vi også havde aftalt med dem, at vi kom forbi. Og her snakkede Nicolai med én af pædagogerne omkring det at starte op. Vi havde den idé at Aya først skulle starte i skole og ikke starte i SFO inden, da det måske ville være lidt svært at komme i en SFO uden at kende nogen. Den SFO Aya gik i før, var meget stor og uden en egentlig struktur, og det tog lang tid for Aya at finde sig tilrette i det.

Nå, men det viste sig at vi blev anbefalet at Aya startede op i SFO inden skolestart. Så ville hun nå at kunne få nogle relationer inden skolestart, og der ville heller ikke være så mange børn mm. Ren logik, men ikke lige den logik vi åbenbart kunne finde frem til…

Ifht. Alvin, så ligger der to børnehaver tæt på vores bopæl. Den ene er en integreret institution, og en af dagene hvor vi var i Køge gik vi ind på legepladsen. En noget mindre legeplads end hvad han var vant til og bar præg af at legepladsen også blev brugt af vuggestuebørn. Så jeg ville gerne lige læse mere op på idrætsbørnehaven, som ligger meget tæt på den anden børnehave, men ikke er så “tydelig”. Da både Nicolai og jeg havde læst lidt om den, var vi begge sikre på, at det skulle være den vi skrev Alvin op til. Og han fik hurtigt en plads, og vi fik aftalt at komme forbi inden vi tog afsted på ferie. Jeg havde ikke de store forventninger, da Alvin kommer fra en helt fantastisk børnehave, så jeg havde forberedt mig på ikke at forvente det samme engagerede og venlige personale, som vi har været vant til. Og da vi kom var både min og Nicolais tanke, at det da godt nok var en lidt lille børnehave. Lige indtil vi nåede længere ind, og der så var direkte adgang til idrætshallen, som de bruger hver dag fra kl. 8-16. Og der var Alvin solgt. Og dermed også forældrene. At kunne have en hal med alverdens tilbehør, det er lige noget for Alvin.

Opstarten
Og så gik det jo løs d. 1. august. Første dag i SFO, og Aya var helt på og klar. Det kom altså lidt bag på os. Vi troede at det var sådan noget med, at vi ikke måtte gå osv., men det kørte bare. Dagen forinden ved sengetid snakkede jeg med hende omkring hendes tanker om at starte. altså det har vi gjort en del i ferien, men mere med fokus på, hvad hun følte her og nu. Hvordan hun havde det. Og hun glædede sig, men tænkte på, hvis nu ikke hun havde nogen at lege med. Og så snakkede vi om det, og jeg snakkede med hende om, hvordan hun ville tage imod en ny pige dengang hun gik i den anden SFO. At hun måske ikke som det første, ville spørge den nye pige om at lege, og at hun dermed ikke skulle blive skuffet, hvis ingen direkte spurgte om hun ville lege, da de nok også bare ville være generte, men at hun så nok dagen efter ville have nogen at lege med. Og det tror jeg gav mening og trøst hos hende.

Nicolai afleverede begge børn. Først Alvin som næsten ikke havde tid til at sige farvel, og dernæst Aya. Som også var helt cool og sagde glædeligt farvel. Pædagogen havde spurgt Aya, om hun ville hjælpe med at rengøre et akvarium, og fange fiskene op og sådan. Og sådan kan man i hvert fald vinde en del af Ayas hjerte. Så Nicolai ringede helt overrasket og fortalte om, hvor godt det var gået. YES!

Vi hentede Alvin kl. 14, og han var i fuld hopla og udbrød: “mor det er den bedste børnehave!”, og vi blev fortalt, at han bare sådan havde hygget sig og bare havde klinget med en af drengene og leget med ham hele dagen. Derefter hentede vi Aya som hyggede sig med en pædagog og flere tøser. Hun fik et farvelkram af en af pigerne, og vi kunne se og høre på Aya, at hun var meget glad og stolt. Da vi satte os i bilen fortalte hun stolt om, at hun jo havde haft flere at lege med, og bare havde haft en rigtig god dag. Det bedste var helt klart at være med til at fange fiskene, og nogle af dem skulle også slåes ihjel, og det havde hun også været med til. Hun er skabt af noget andet end jeg i hvert fald 😀

og ja, derefter er det jo bare fortsat med at gå godt. Begge børn har haft legeaftaler, og i weekenden kom én af drengene fra børnehaven forbi med sin far, for de bor 100 meter fra os. Det var så sødt, og Alvin blev rigtig glad, og mener at han skal lege med ham hver dag efter børnehave… Vi er blevet taget varmt imod fra forældre, og det er altså virkelig skønt. Det er jo ikke kun børnene der skal have nye relationer, men også os.

i mandags startede skolen jo så for Aya, og hun havde jo haft halvanden uge i SFO’en, hvor hun havde leget med nogle af pigerne fra klassen, og særligt fået en god relation til en af dem. Og da hun kom i skole, skulle hun også sidde ved siden af hende, og også sidde ved bord ved én af pigerne, som faktisk var på samme campingplads som os denne ferie. Så havde de også noget tilfælles, og Aya skal faktisk hjem og lege hos hende i morgen efter skole.  Så skolestarten er bare gledet, og ja gu’ er det åndssvagt med alle de bekymringer inden, men altså, sådan er det vel bare? Jeg tror vi har været heldige. Og så er vores børn bare mega seje. De har været åbne og modige, og særligt Aya har udviklet sig vildt meget henover sommeren. Jeg er så stolt af dem altså.

hvsi I skulle have nogle spørgsmål, så spørg endelig! Det er svært at gøre sådan et skriv kort, og jeg har sikkert alligevel glemt noget.

-Sebrina