2016 var god ved os HERhjemme

januar 2016 vs. januar 2017

img_6944

Juhuuu! Vi havde en fantastisk hyggelig nytårsaften med det bedste selskab. Børnene var head over heels over knaldperler og knaldpistoler, og ægte fyrværkeri fik de også oplevet. Alvin var især meget fascineret! Da alle tre børn sov, vist nok allerede omkring 20.30tiden, gik tiden hurtigt med en masse snak, vin og drinks, kage, chips, slik… og spil! Vi fik debut med logospillet (pissegodt!) og et spil partners nåede vi også inden midnat. Her vandt damerne – naturligvis ;-). Og pludselig var kl. 00.00 og forsinkede skålede vi i champagne, da nytårsnedtællingen var lidt forsinket pga. vi jo streamer herhjemme. Så det grinede vi lidt af, og så gik det altså ellers løs her i provinsen med en masse overdådigt fyrværkeri, som Nellie havde det bedst med vi bare kiggede på indenfor. Det passer også mig ganske udmærket.

Nå, men tanken var jo at kigge lidt tilbage på 2016, og samtidig også se fremad. Udmærket kombination, og noget jeg kan dvæle ret længe over faktisk. Jeg nyder selv at læse sådanne lidt reflekterende indlæg hos andre bloggere, og personligt får jeg også selv meget ud af et resumé af året der gik. Jeg glæder mig nemlig altid til et nyt år, og er af person, eller nok blevet som person, sådan én der hele tiden tænker fremad og glæder mig til en masse der skal ske i 2017. Men det er altså også rart lige at se tilbage og ruske op i minder – helst de bedste minder dog ;-).

Januar 2016: Lagde jeg ud med at være græsenke. Det kommer også til at ske her i det nye år, da Nicolai på tirsdag drager til Vegas i arbejdsøjemed. Jeg skal først tilbage på arbejde d. 9. januar, så det kommer til at gå fint. Jeg bliver aldrig decideret fan af konceptet, men jeg benytter faktisk også “lejligheden”, til lige at få et selvtillidsboost og klappe mig selv på skulderen for at klare at løbe i hamsterhjulet alene i en uge. Sidste år resulterede i et par kilos vægttab, og det må ikke ske igen, da jeg pt. har det fantastisk i min krop.

Sidste år sluttede vi januar med skiferie. En fantastisk ferie, også selvom Alvin fik skoldkopper… Skiferie bliver det desværre ikke til i år, til gengæld skal vi passe Bianca, som er mormor og morfars “lille” hundehvalp. Hun er ikke så lille, fordi hun er en blanding af en san berhardshund (en Beethoven hund) og berner sennen. Men utrolig cute og samtidig også en bisse, som bider med skarpe tænder og sådan.

Jeg tror januar kommer til at flyve afsted. Dels fordi jeg har fået nyt arbejde, og derfor ved, at jeg nok vil være rimelig mør om aftenen, men også fordi der ligger et modul på ammekonsulentuddannelsen, så der også er noget dér jeg skal læse på. Og så skal det også fejres, at min skønne veninde fylder 30. Og så er der jo alt det gode tv for pokker! Vi har lige set Arvingerne, og det varer jo heller ikke længe før Årgang 0 ruller over skærmen, hehe. Og X-factor så vi faktisk også i fredags. Jo jo, januar skal nok blive rigtig god igen! Og der kommer børnepenge. Jamen altså…. så får vi måske købt et fjernsyn til stuen, nu hvor det andet er stået af. Men vi har nu klaret os ret fint med vores gamle i soveværelset og vores computere, men en dag som i går og i dag, har vi sgu manglet et fjernsyn i stuen. Vi har ikke you(not)see herhjemme, høhø.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2016 var god ved os HERhjemme