2 år som ægtefolk

Vil der altid være den samme nostalgi over d. 3. september, som der er nu? På en måde minder vores bryllupsdag om børnenes fødselsdage. Hvor jeg især mindes og længes. Længes efter lige dén dag. Selvom vi kommer til at holde flere fester, og måske en dag endnu en kærlighedsfest, så kommer den aldrig til at blive som vores bryllupsdag. Men vi formåede at nyde den, og her til morgen har vi fået luret lidt på billeder fra dagen. Vi havde oplevet en del sammen inden vi blev gift. Børn og flere bopæle sammen inkl. en ejerbolig. Og vi havde måske ikke lige på dét tidspunkt tænkt, at der ville ske så mange andre store ting i vores liv de efterfølgende år. Men her blot kun to år efter, ja, så er vi altså flyttet til en anden by og købt os en ordentlig kasse på 260 m2 og en tætbegroede have. Men i den kasse er der plads til endnu flere minder, opture, nedture, historier og ikke mindst kærlighed.

Og hvad skal vi så lave på vores bryllupsdag? Altså først og fremmest arbejde. Og hvis Nicolai ikke skranter (som han gjorde lidt i morges), så tager vi sammen til LIFTRS gym og sveder sammen. Og derefter hjem og spise dagens ret fra Årstiderne. Og så måske grille en banan og servere den med nogle isrester fra weekenden og se Klovn. Og tømme en flyttekasse. Så det ligner til forveksling de mandage vi har haft de seneste par uger. Fraset den grillede banan måske. Og det er helt perfekt sådan.