december ’17 vs. december ’18

Den første weekend i december sidste år, ja der arbejdede jeg. Og det var egentligt ikke slemt med de sjædne weekendvagter jeg havde på fertilitetsklinikken. Det var luksus set i forhold til så mange andre afdelinger, og det havde også sin charme blot at være eneste sygeplejerske til at styre biksen, altså sammen med en læge og bioanalytiker. MEN jeg savner ikke at arbejde i weekenden. Det hænder at jeg skal arbejde et par lørdage på et helt år, men når weekendarbejde har været en realitet lige siden jeg fik mit arbejde i Super Brugsen for nu 15 år siden, så nyder jeg virkelig at have fri i alle weekender, stort set. Særligt fordi der sker så meget i weekenderne, og det er altså kærkomment, at arbejde ikke kommer oven i hatten på det. I dén weekend jeg arbejdede sidste år, var Nicolai og børnene en tur på Ledreborg slot. Dér har vi været de sidste par år, men i år kom vi ikke afsted, desværre. Der er ret hyggeligt og fint!

Men vi har været i Tivoli, og sidste år var vi afsted fredag eftermiddag/aften, men i år havde vi en hel søndag derinde. Så børnene fik prøvet en del, og det var en skøn dag (trods MANGE mennesker). For hvert år der går, udvider vi nok tiden med en time, fordi de kan håndtere mere, de små, snart store børn 😉

Dog ikke så store at de er holdt med at tro på nisser og julemanden. Sidste år tippede Nicolai om nisseapp’en, som vel de fleste kender til? Vi har ikke taget den i brug endnu i år, og Aya har også påpeget, at nogen fra hendes klasse har fortalt, at det altså bare er noget telefonen gør. Så måske det er sidste jul, hvor hun er på nisseholdet? Hun er dog helt sikker på, at der er en nisse herhjemme, hvilket der jo også er, for han laver løjer og sådan. Og julemanden findes også. Men det er ikke dem der optræder ved diverse shows og sådan. Dér er hun ikke længere, og det er helt fint. Hvad vi gør juleaften, har vi ikke helt besluttet endnu…

Noget vi har besluttet, det er jo at vi skal have børn med til Smukfest i 2019. I december sidste år var vi jublende lykkelige, for der fik vi også billetter. Men vi kom jo ikke afsted i år pga. flytning. Men næste år, der skal vi afsted – allesammen!

I dag er det d. 13. december, og det betyder Lucia. Det gjorde det også sidste år. Der gik Aya lucia ned igennem Solrød Centret. I år har det været ret vildt! Der startdee de allerede i sidste uge med at besøge pensionistklubber og Odd Fellow Logen her i Køge, og i denne uge har det været plejehjem, biblioteket og Køge by. I morges var det på skolen, og der så vi vores fine luciapige. Måske det også var sidste gang? Alvin gik sin første lucia i år, og han var så brændende stolt og så koncentreret! Om en uge går de på juleferie, og sidste år var juleaften der pludseligt, og det samme sker nok igen i år! I år holder vi julen hjemme hos os, med Nicolais fars side af familien, og vi glæder os meget til at holde vores første jul her i Køge. Sidste år fik jeg jo en jakke med pelsfor, og for første gang måtte jeg slette et indlæg, fordi jeg blev sammenlignet med en voldtægtsforbryder og pædofil, idét at jeg tillod mig at have sådan en jakke. Det var over min grænse,  og jeg er stadig glad for den jakke – særligt nu hvor kulden rigtigt sætter ind, og jeg har også for nogle uger siden erhvervet mig en genbrugspels, som jeg også er glad for. Og tænk sig, vores børn er endnu ikke blevet tvangsfjernet?! WTF!?

Og selvom jeg er 32 år gammel, så glæder jeg mig stadigvæk til at se hvad der gemmer sig i gaverne i år. Om det er nyt, dyrt eller brugt, er ligegyldigt. Jeg elsker julen, maden og dens, som så mange nu om stunder kalder overforbrug, og det er nok ikke så populært at mene det i disse hellige tider. Og jeg har også tænk mig, at drikke champagne nytårsaften, selvom børnene er hjemme. Mon 2019 bliver året, hvor børnene bliver tvangsfjernet?

-Sebrina