weekenden i Køge

Weekenden er igang, og vi har rigeligt med planer for denne weekend. I dag skal vi være til gymnastikopvisning fra 11-15, og derefter til klassefest i Ayas klasse. I morgen har jeg en stand på et loppemarked i Hvidovre sammen med Nicolais søster og min svigermor.
I dag eller i morgen får jeg derfor ikke tid til at komme til loppemarked i Køge Nord, helt præcist Rishøjhallen. Men tror det er besøg værd! På Torvet afholder VsitKøge en turistmesse, hvor det er muligt at få et godt indblik i de herligheder vores by byder på. Det gad jeg faktisk vitterligt godt! I det hele taget er der gang i byen da udsalget også er skudt i gang, og der også er biler og jazz i gaderne denne lørdag.
I morgen kl. 12 er det muligt at høre om det nye boligprojekt i Søndre Havn, men det er da også muligt at læse om det her. Og så skulle det være Møllens Dag i morgen, og det betyder at møller landet over åbner dørene op, og her i vores område er det Ølsemagle Mølle der holder åbent hus fra 14-17, så måske vi faktisk godt kan nå det.
Og det bliver det for nu. Mit håndled gør naller efter at have båret på fliser i aftes. Pis!
-Sebrina
Ingen kommentarer endnu